Hæklede “Ella” baby sutsko

Hæklede Ella Sutsko

Det skal du bruge til opskriften på “Ella” sutsko:

  • Hæklenåle str. 3 mm
  • 25g bomuldsgarn eller merino – passende til hæklenål 3-3,5 mm med ca. 100 meter løbelængde
  • Garn rest til blomst – evt. i anden farve
  • 2 knapper

Forslag til materialer

Størrelse:

  • 0 – 2 mdr = 8 – 9 cm
  • 2 – 4 mdr (står i parantes i opskriften) = 9 – 10 cm

Forkortelser:

  • lm = luftmaske
  • km = kædemaske
  • fm = fastmaske
  • hstg = halv stangmaske
  • stg = stangmaske

Maske beskrivelse: 2 stg sammen = 1 indtagning: slå om, ned i næste m og hent tråd, slå om, træk gennem 2 m på nålen (2 m på nålen), slå om, ned i næste m og hent tråd, slå om, træk gennem 2 m på nålen (3 m på nålen), slå om, træk gennem alle m på nålen – se eventuelt denne video:
http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php?id=523&sort=2&thumbnails=on

Første m hæklet i samme m som km

Sidste m hæklet i samme m som km

Info: 1 lm i starten af omgang tæller ikke som en maske.

Babyfutter str. 0-2 mdr (2-4 mdr):

Omg 1: slå 13(15) lm op, 2 fm i 2. m fra nålen, fm i de næste 7(9) m, hstg i de næste 2 m, stg i næste m, 8 stg i sidste m, vend ikke men fortsæt langs den anden side, stg i næste m, hstg i de næste 2 m, fm i de næste 7(9) m, 2fm i sidste m = 32(36) m – afslut ikke med km, men fortsæt rundt langs første side af arbejdet.

omg1a

Omg1BOmg 2: 2 hstg i de 2 næste m, hstg i de næste 11(13) m, 2 hstg i de næste 6 m, hstg i de næste 11(13) m, 2 hstg i de næste 2 m, hstg i de næste 3 m = 42(46) m – (de sidste 3 hstg bliver hæklet i de første m på omgangen, så de er ikke midt bag), afslut ikke med km, men fortsæt rundt langs første side af arbejdet.

omg2

Omg 3: 2 hstg i næste m, hstg i de næste 14(16) m, 2 hstg i de næste 2 m, hstg i de næste 4 m, 2 hstg i de næste 2 m, hstg i de næste 14(16) m, 2 hstg i næste m, fm i de næste 2 m, km i næste m = 48(52) m (vend).

omg4

Omg 4: 1 lm, hstg i samme m, hstg i hver m, afslut med hstg i samme m som første hstg, km i første hstg = 49(53) m (vend)

omg4

Omg 5: 1 lm, fm i samme maske, fm i hver m hele vejen rundet, km i første fm = 49(53) m (vend)

omg5

Omg 6-7: gentag omg 5 (vend ikke efter omg 7)

omg6-7

Omg 8: 1 lm, fm i de næste 12(14) m, hstg i de næste 2 m, 2 stg sammen 10 gange, hstg i de næste 2 m, fm i de næste 13(15)m (sidste m hækles i samme m som km), km i første fm = 39(43) m

omg8

Omg 9: 1 lm, fm i samme m, fm i de næste 11(13) m, hstg i de næste 2 m, 2hstg sammen 5 gange, hstg i de næste 2 m, fm i de næste 13(15) m, km i første fm = 34(38) m

omg9

Omg 10:

  • Højre sutsko: 5 fm, 28(30) lm (sidste lm afsluttes i samme m som første lm, med 1 fm), Fortsæt resten af vejen rundt med 1 fm i hver m. afslut med km i første m.
  • Venstre sutsko: Hækel fm hele vejen rundt, til der er 5 fm tilbage, 28(30) lm (sidste lm afsluttes i samme m som første lm med 1 fm), derefter de sidste 5 fm (inkl. fm efter lm), afslut med km i første m.

omgg10

Den hæklede blomst

Den lille hæklede blomst tager kun 5-10 minutter at lave. Du kan finde en guide til en hæklet blomst her.

Afsluttende ord

Jeg håber du har kunnet bruge denne opskrift. Du er MEGET velkommen til at give noget feedback på opskriften – både min beskrivelse, ordvalg og opskriften som helhed – det vil hjælpe mig med at kunne gøre det bedre næste gang 🙂

Her har du, som lovet, den oprindelige udgave, hæklet i Järbo 8/4 natur:

IMG_20160518_155814

Rigtig god fornøjelse 🙂

Tagget , , ,

3 tanker om “Hæklede “Ella” baby sutsko

  1. Hejsa
    Først vil jeg sige tak for en god og forståelig opskrift dog er jeg i tvivl om der skal være 53 eller 56 m efter række 7?

    venlig hilsen
    Ulla

    1. Hej Ulla
      53 masker

      1. Tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *