Gummy Bunny

Dansk webshop med dansk kundeservice.

Gå til Garn, Krea- & Hobbybutik online – Køb garn og tilbehør billigt her (kukuk.dk) for at besøge vores webshop.

www.kukuk.dk

DROPS Design: Model w-660
Garngruppe C + C eller E
———————————————————–
KURV MED LÅG:
Mål: Højde: ca 9 cm. Omkreds (åbningen på kurven): ca 25 cm. Omkreds (det bredeste på kurven): ca 37 cm.
Materialer:
DROPS PARIS fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
100 g farve 01, abrikos
50 g farve 38, koral
50 g farve17, naturhvid
En rest grå – til snude og øjne

DROPS HÆKLENÅL nr 5,5 – eller den nål du skal bruge for at få 13 fastmasker og 13 rækker med 2 tråde på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS HÆKLENÅL nr 3,5 – eller den nål du skal bruge får at få 18 stangmasker og 10,5 rækker i højden med 1 tråd.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2.TIPS VED DOBBELT TRÅD:
Brug tråden fra indersiden og ydersiden af nøglet. Når man skifter til et nyt nøgle er det en god ide at ikke skifte begge tråde samtidig – da bliver det hæftede ikke så tyk.

HÆKLEINFO:
Hver omgang starter med 1 luftmaske (luftmasken erstatter ikke første fastmaske). Afslut omgangen med 1 kædemaske i første fastmaske.
Hver række starter med 1 luftmaske (luftmasken erstatter ikke første fastmaske).

HÆKL 2 FASTMASKER SAMMEN:
* Stik nålen ind i næste maske, hent tråden *, gentag fra *-* én gang til, slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 fastmaske taget ind).

KREBSEMASKER:
Hækles som fastmasker, men baglæns. Dvs der hækles fastmasker fra venstre mod højre. Omgangen med krebsemasker starter med 1 luftmaske (luftmasken erstatter ikke første fastmaske), og afsluttes med 1 kædemaske i første luftmaske.
———————————————————-

KURV MED LÅG:
Kurven hækles rundt nedenfra og op. Læs TIPS VED DOBBELT TRÅD! Låget hækles rundt ovenfra og ned.

BUNDEN:
Hækl 3 luftmasker på nål 5,5 med 2 tråde abrikos og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Hækl A.1 totalt 6 gange rundt – Husk HÆKLEINFO! Når A.1 er færdig i højden er der 48 fastmasker på sidste omgang.
Derefter hækles A.2 totalt 4 gange rundt. Når A.2 er færdig i højden er der 32 fastmasker på sidste omgang. Nu hækles 1 omgang med KREBSEMASKER – se forklaring over. Klip og hæft tråden.

HALE:
Lav en pompon på ca 6 cm i diameter med en rest natur. Sy den i nederst på bunden.

LÅG:
Låget hækles rundt ovenfra og ned.
Hækl 3 luftmasker på nål 5,5 med 2 tråde abrikos og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Hækl A.1 totalt 6 gange rundt. Når 7.omgang i A.1 er hæklet færdig i højden og der 42 fastmasker på omgangen, hækles der videre således:
1.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i bagerste led af hver maske.
2.OMGANG: Hækl 1 omgang med krebsemasker.
Klip og hæft tråden.

ØRER:
Ørene hækles frem og tilbage og sys på låget bagefter.
Hækl 4 luftmasker med nål 5,5 og 2 tråde koral.
1.RÆKKE: Hækl 1 fastmaske i 2. luftmaske fra nålen, hækl 1 fastmaske i hver af de næste 2 luftmasker = 3 fastmasker.
2.RÆKKE: Hækl 1 fastmaske i hver af de 3 fastmasker.
3.RÆKKE: Hækl 2 fastmasker i første fastmaske, 1 fastmaske i næste maske, 2 fastmasker i næste maske = 5 fastmasker.
4.-10.RÆKKE: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske.
11.RÆKKE: Hækl 2 FASTMASKER SAMMEN – se forklaring over, hækl 1 fastmaske, hækl 2 fastmasker sammen = 3 fastmasker.
12.RÆKKE: * Stik nålen gennem første maske og træk tråden igennem *, gentag fra *-* i hver af de næste 2 masker (= 4 løkker på nålen), slå om og træk tråden gennem alle løkker på nålen.
Klip tråden og hæft trådene.
Hækl en kant med fastmasker rundt om øret således: Hæft tråden med 1 fastmaske i den første luftmaske som blev hæklet i starten af øret. Hækl 1 fastmaske i yderste led af yderste maske i hver af de første 11 rækker, hækl 1 luftmaske, hækl (1 fastmaske, 1 luftmaske, 1 fastmaske) i de 3 masker som blev hæklet sammen yderst på øret, hækl 1 luftmaske og fortsæt langs kanten med 1 fastmaske i hver af de 11 rækker. Klip tråden men lad ca 20 cm være til montering.
Hækl et øre til på samme måde.
Sy ørene i rækken som blev hæklet i bagerste led af masken på låget. Sy med 1 tråd i hver og en maske så der ikke bliver en tyk søm. Klip og hæft tråden.

ØJNE OG SNUDE:
Øjnene hækles rundt med 1 tråd.
Hækl 3 luftmasker på nål 3,5 med en rest grå og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i 1.luftmaske.
1.OMGANG: Hækl 6 fastmasker om luftmaskeringen.
2.OMGANG: Skift til natur og hækl 2 luftmasker, hækl 1 stangmaske i første fastmaske, hækl 2 stangmasker i hver af de næste 2 fastmasker, hækl 1 halv-stangmaske i næste fastmaske. Klip tråden men lad ca 20 cm være til montering.
Hækl et øje til på samme måde.
Sy øjnene på kurven ved at sy nogle sting op og ned langs kanten på øjnene.
Lav en snude på kurven ved at sy nogle sting med dobbelt tråd af en rest grå. Klip og hæft tråden.

SNOET SNOR:
Klip 2 tråde natur à 1 meter. Sno dem sammen til de gør modstand, læg snoren dobbelt og lad den tvinde sig sammen. Bind en knude i hver ende så den holder sig snoet.
Træk begge ender af snoren gennem midten af låget så der bliver en strop på låget. Bind enderne på snoren sammen på indersiden af låget.

Diagram

= hækl 3 luftmasker og sæt dem sammen til en ring med en kædemaske i 1.luftmaske. Sort prik på cirklen er starten på omgangen.
= 1 fastmaske om luftmaskeringen
= 1 fastmaske i masken
= hækl 2 fastmasker sammen således: * Stik nålen ind i næste maske, hent tråden *, gentag fra *-* 1 gang til, lav et omslag om nålen og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 fastmaske taget ind).
= Omgangen er allerede hæklet – start på næste omgang!

Tagget , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *