Dansk webshop med dansk kundeservice.
Gå til Garn, Krea- & Hobbybutik online – Køb garn og tilbehør billigt her (kukuk.dk) for at besøge vores webshop.
www.kukuk.dk
En garnvinde bruges, som navnet også hentyder til, til at vinde garn op med. Ligger du inde med noget garn, som du ønsker at vinde op i et fed, så kan du anvende en garnvinde til formålet og på den måde undgå at garnet filtrér sammen samtidig – som det ofte gør, hvis det gøres manuelt i hænderne. Udover at vinde garn op, kan garnvinden også anvendes til at holde et fed garn, mens du vinder et nøgle på et krydsnøgleapparat.
Sådan bruger du garnvinden
Først pakker du garnvinden ud af sin kasse eller etui. Herefter løsner du skruen i siden en smule for lettere at kunne udvide klammen, som skal holde garnvinden fast til en bordplade eller lign. – akkurat som med en skruetvinge. Udvider klammen sig, så garnvinden begynder at sidde løs, så spænder du blot skruen igen.
Ønsker du at anvende garnvinden til at holde dit fed, mens du vinder et garnnøgle op på et krydsnøgleapparat, så bør du følge denne vejledning:
Udpak dit fed, så det er én stor ring og sæt garnet rundt om apparatet. Spænd nu garnvinden ud, således at garnet strammes en smule. Dette gør du ved at tage fat i klipsen i bunden af apparatet, klemme fast om klipsen og skubbe den op, så garnvinden udvides – ligesom en paraply. Husk blot at få løsnet de ender af garnet, som holder fedet på plads og så er du ellers klar til at vinde garnet op. Find til sidst garnenden og montér den på dit krydsnøgleapparat. Nu kan du så begynde at lave dit garnnøgle.