Hækle forkortelser og forklaring på hvordan du laver de mest alm. masker

Har lige samlet de mest gængse hækle termer 🙂

m = maske

lm = luftmaske

km = kædemaske

fm = fastmaske

udv fm = udvidet fastmaske

hstgm = halv stangmaske

stgm = stangmaske

dbstgm = dobbelt stangmaske

ngl = nøgle

rk = række

omg = omgang

mr = magisk ring

indt = indtagning

udt = udtagning

fl = forreste lænke

bl = bagerste lænke

 

Luftmaske – lm

Lav en løkke på garnet, og sæt den på din hæklenål – træk det sammen så det strammes op på din nål.

Slå garnet om din hæklenål, og træd det nu igennem løkken, nu har du en lm, fortsæt til du har det antal du skal bruge, eller det som opskriften foreskriver.

Kædemaske – km

Bruges som regel i slutninger af hæklingen.

Stik nålen igennem masken, slå om garnet og træk det igennem både masken og løkken på en gang.

Fastmaske – fm

Før nålen igennem en maske, slå garnet om nålen og træk det igennem masken, så der nu er 2 løkker på nålen, slå om garnet igen og træk garnet igennem begge løkker, nu har du en fm.

Udvidet fastmaske – udv fm

Stik nålen igennem masken, slå garnet om nålen og træk igennem masken. Slå om nålen, og træk igennem den første løkke på nålen – slå om nålen igen og træk igennem begge løkker på nålen – så har ud lavet en udv fm.

Stangmaske – stgm

Slå garnet om nålen, før det igennem masken, slå garnet omkring nålen igen og træk det igennem masken – du har nu 3 løkker på din nål.

Slå garnet om nålen, og træk igennem de 2 forreste løkker på nålen. Slå om igen og træk garnet igennem de sidste 2 løkker på nålen – nu har du lavet en stgm.

Halv stangmaske – hstgm

Slå garnet om nålen og før den igennem en maske, slå om nålen og træk den igennem masken – nu er der 3 løkker på nålen – slå garnet om nålen og træk igennem alle 2 løkker – nu har du lavet en hstgm.

Dobbelt stangmaske – dbstgm

Start med at slå garnet 2 gange rundt om nålen, stik den herefter igennem masken – slå om garnet og træk igennem masken, nu har du 4 løkker på din nål.

Slå nu garnet om nålen, og træk den igennem de 2 første løkker, du har nu 3 løkker på din nål.

Slå endnu engang garnet om nålen, og træk den igennem 2 af løkkerne på nålen.

Slå garnet en sidste gang om nålen, og træk igennem de sidste 2 løkker der er på nålen.

Nu har du lavet en dbstgm.

Udtagning i f.eks fm – udt

Som overskriften siger, så skal du her øge dit antal af masker.

Start med at lave en fm, som ovenstående og når den er lavet, så laver du en magen til i den samme maske, så du har 2 fm i den samme maske.

Indtagning i f.eks fm – indt

Her er det, det modsatte, nemlig, at der skal reduceres i maskeantallet.

Du starter med at stikke nålen igennem masken, slå garnet rundt om nålen, og trækker den igennem masken – så stikker du nålen igennem næste maske og slår igen garn om pinden, så der er 3 løkker på nålen – så slår du igen garnet om nålen og trækker alle 3 løkker af. Nu har du slået 2 masker sammen til en.

Hvis du f.eks. hækler rundt, så kan du lave en anden type indt. Denne kan skjules ret godt, hvis du kun gør det i forreste maskelænke – så du skal stikke nålen igennem 1. Forreste maskelænke, stikke nålen igennem næste maskes forreste maskelænke – du har nu 3 løkker på din nål.

Slå garnet rundt om nålen, og træk og træk igennem de 2 første løkker – slå garnet omkring nålen igen og træk det igennem de sidste 2 løkker. Bare lige et godt råd 🙂

 

 

 

 

 

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *